Ferielejligheder på Kreta

Booking
Sæsonen strækker sig fra 1. april - 5 november.
For at få et ophold skal der bestilles i god tid. Hvis det er i skoleferie perioder, bliver der hurtigt udsolgt på stederne især juli er den "værste" og kan være udsolgt allerede i april.

Hvis I ønsker at leje en lejlighed
Så mailer I til os og/eller ringer, og vi hører hvad der er ledigt dernede. Vi bekræfter igen hurtigt tilbage til jer og sender jer en mail med nogle nærmere oplysninger m.v. Det er derfor nødvendigt at vi kan få en mail adresse fra jer. Det nemmeste er, at I sender en mail til os - se under "kontakt os"

Bekræftelse
Når vi sender en bekræftelse til jer vil den indeholde oplysninger omkring lejligheden (indgang, evt. nøgle etc.) og hvor meget samt hvornår depositum skal indbetales. Det resterende beløb skal betales på Kreta direkte til jeres værter i Euro. Ligeledes indeholder bekræftelsen oplysning om modtagelse i lufthavnen (hvis I ønsker transport og/eller leje af bil), oplysning om kørevejledning til stederne, til små restaurationer i bjergene og til sidst selvfølgelig jeres værters tlf. nummer (just in case). Se endvidere under "Betingelser og afbestilling".

Ankomst dagen
I vil blive mødt i lufthavnen, hvis I har bestilt bil eller afhentning. Ved ankomst til lejlighederne vil værtsparret tage imod jer. Hvis I ankommer meget sent vil jeres navn stå på døren til jeres lejlighed. Hver dag vil jeres værter være til stede og er der spørgsmål er det bare at spørge løs. Her ligger det naturligt at tale om tingene og få et par råd med på vejen. Ligeledes hvis der er noget omkring billeje så kontakt Voyager car rental i værste fald kontakt os.

Hjemrejse dagen
Normalt skal man den sidste dag være ude af lejlighederne kl. 12.00 så værterne kan nå, at gøre alt klart til de næste gæster. I kan selvfølgelig også leje lejligheden en nat til, hvis I skal meget sent afsted. Flere fly afgange går først omkring midnat fra Kreta og så kan det være rart, at have sit eget indtil man skal afsted.

Når I kommer hjem
Sender vi en mail til jer for at høre om alt har været ok. Vi modtager meget gerne både ros og ris - kun på denne måde kan vi fortsætte med at opretholde et godt service niveau og gode ophold på Kreta.

Pris information
Alle priser er pr. lejlighed / villa pr. dag.
Der er ingen faste skiftedage ved reservering. Lejligheden kan lejes fra hvilken som helst dag som ønskes og kan tilpasses efter hvilken flyforbindelse man har.
På alle reservationer pålægges et bidrag til rejsegarantifonden og ansvarsforsikring på 23 kr. pr. person

Betaling, betingelser og afbestilling
Der skal betales et depositum inden afrejsen til Trekking Bureauet i Roskilde - alle informationerne vil stå på jeres bekræftelse samt faktura.
Afbestilling er kun gyldig ved skriftlig afbestilling. Ved afbestilling tidligere end 90 dage før afrejsen tilbagebetales depositum minus et gebyr på kr. 600 per person. Ved senere afbestilling indtil 45 dage før afrejsen er depositum tabt. Ved afbestilling senere end 45 dage før afrejsen forbeholder Trekking Bureauet sig ret til at opkræve rejsens fulde pris.
Der kan tegnes afbestillingsforsikring (Gouda Rejseforsikring) for 6% af rejsens pris. Rejsen kan heraf afbestilles gebyr frit, hvis årsagen er lægedokumenteret akut sygdom eller dødsfald hos nærmeste familie, eller efter afbestillingsforsikringens yderligere betingelser. Afbestillingsforsikring skal tegnes samtidig med, at rejsen bestilles.


En del af Trekkingbureauet - rejsegarantifond nr. 1112. Kim og Helles ferielejligheder.
E-mail til: Kretalejligheder Tlf: 60 16 75 90