Ferielejligheder på Kreta

Kretas geografi
Kreta er Grækenlands største ø og den femte største i Middelhavet på 8330 km2. Den er 260 km i længden og 13-55 km bred, med en kystlinie på over 1000 km. Beliggenheden er så langt sydpå, som man kan komme i Europa. Afstanden til den nordafrikanske kyst er 350 km og til det græske fastland 250 km.

Kreta er inddelt i 4 provinser. Fra vest mod øst hedder de Chania, Rethymnon, Iraklion og Lassithi.
kort Chania Heraklion lufthavn Chania Milia Paleochora Loutro Episkopi Rethymnon Sissi Makrigialos
Kretas bjerge
Kreta er bjergrig med 3 bjergkæder,og mange af tinderne når op over 2000 meters højde. På vest Kreta danner de hvide bjerges sneklædte tinder en mægtig front langt ind i de hede sommer måneder. De hvide bjerge eller Lefka Ori, som de hedder på græsk, er faktisk en af Europas store vildmarker.

Midt på øen dominerer Ida massivet med Kretas højeste bjerg, Psiloritis på 2456 meter. På øst Kreta gemmer Dikti og Lassithi på højsletter og forhistoriske hemmeligheder.

Slugter og huler
De høje bjergrygge hen over øen fremkalder nedbør og giver vandløbene et meget kraftigt fald, især på sydsiden, hvor floderne har dannet dybe slugter. Den kendteste er samaria-kløften - Europa`s længste slugt på ca. 18 km. Men der findes også andre spændende slugter, hvor vandrere kan opleve et mere uberørt canyonlandskab.
Der findes over 2.000 huler og grotter rundt om på øen. Helt tilbage til 3000 BC er disse huler blevet brugt til tilbedelse af guder, men kun få er tilgængelige og egentlig udforsket.

Kretas indbyggere
Kretas indbyggertal er omkring 600.000, heraf bor ca. 200.000 i hovedstaden Heraklion og 75.000 i den næststørste by Chania. Langt de fleste af øens ca. 550.000 indbyggere bor på øens nordlige del med det frugtbare sletteland, der altid har kunnet dyrkes og derved sikre tilværelsen.

Landbrug og turisme
Selvom der er sket en hurtig udvikling i turistindustrien, er øens hovedbeskæftigelse stadig landbrug. Klimaet og det kuperede landskab passer udmærket til Middelhavets traditionelle kulturvegetation så som oliven, druer og citrusfrugter. I bjerglandsbyerne lever man mere isoleret, og her har traditionerne og den naturlige gæstfrihed og åbenhed stadig holdt sig.
En del af Trekkingbureauet - rejsegarantifond nr. 1112. Kim og Helles ferielejligheder.
E-mail til: kimoghelle@kretalejligheder.dk Tlf: 32 32 34 31 / 60 16 75 90 - bedst efter 18:00